RUMPILOT OG RÅDGIVNING

Vi har meget på hjertet, og vi elsker at dele. Derfor er en stor del af vores DNA og dét vi elsker at beskæftige os med, bygget op omkring vidensdeling. Tanken er at give mere end vi tager. Vores mission er, at give jer et fælles fagligt sprog og ydeligere kompetencer til at arbejde med det store potentiale vi erfarer, der ligger i at arbejde bevidst med indretning som den tredje pædagog.

Derfor har vi gjort vidensdeling til en af vores primære arbejdsopgaver. Det betyder, at vi tilbyder RUMPILOTEN – det er vores gave til jer. RUMPILOTEN er et fagligt oplæg som du kan bruge til din institution, det kan eksempelvis være til dit personalemøde. RUMPILOTEN spænder bredt fra farvepsykologi og rumdesign til at omsætte den styrkede læreplan, og se på indretningen fra børnenes perspektiv. Al indhold er understøttet med konkrete praksisnære cases fra det virkelige institutionsliv.

Det er bygget op omkring høj faglighed med stor respekt for dagligdagens muligheder og udfordringer, som de enkelte institutioner står med. Det skal være konkret og virkelighedsnært, til gavn for jeres specifikke situation, og på samme tid understøttet af teoretisk faglighed.

Kontakt os hvis du ønsker at få RUMPILOTEN til din institution eller næste personalemøde:

BLIV RUMPILOT

  • Hos RUM TIL MAGI sætter vi en stor ære i at være lydhøre over for de enkelte insitutioners ønsker og behov. Gennem en analyse af institutionens pædagogiske opbygning og disposition samt et tæt samarbejde med den daglige leder udfærdiger vi en indretning, som på alle parametre sikrer de stærkeste forudsætninger for leg, læring og trivsel.

    RUM TIL MAGI står for gennemtænkte og gennemarbejdede designs af læringsmiljøer. Samtlige rum i daginstitutionen gennemgås med henblik på pladsmæssig optimering. Institutionen udnyttes ned til mindste kvadratcentimeter, idet der gennem nytænkning skabes spændende og inspirerende rum i alle hidtil uudnyttede områder.

    På den måde skabes såvel økonomisk overskud som mere albuerum. For at sikre, at idéerne forankres og efterleves i institutionen og udvikles på længere sigt, vil en overlevering af de indretningsmæssige muligheder i det nye læringsmiljø til det pædagogiske personale finde sted i forlængelse af projektet, lige som vi selvfølgelig følger op på dette inden for en aftalt tidsramme.

    Vores designs er individuelt tilpasset den enkelte institution, og tager udgangspunkt i styrkelse af læreplanen, institutionens pædagogiske visioner og barnets naturlige tilgang til leg og læring samt institutionens egen arkitektur og opbygning. Der opereres med såvel materialer og overflader som med farver og nuancer, og der tages hele vejen igennem hensyn til de kendte virkninger på barnets sanselige og perceptoriske udvikling.

    Vi skaber tydeligt afmærkede zoner til forskellige former for leg, hvilket er befordrende for barnets evne til fordybelse. Med separate rum skærpes barnets evne til at holde fokus uden forstyrrelser og adspredelser.

    Endelig inkorporerer vi legetøj som et pædagogisk redskab i forbindelse med indretning. Gennem bevidst arbejde med legetøjet som hjælpemiddel til styrkelse af barnets sensoriske og motoriske udvikling samt dets æstetiske sans imødekommer vi på én og samme tid ønsket om diversitet som en stærk og resilient læreplan.

    Kontakt os og hør mere om dine muligheder inden for pædagogisk indretning.

DESIGN A-Z

  • FOREDRAG / PERSONALEMØDE

    Varighed 3 timer inkl. pause. Pris 15.000 kr. + moms.

    Gennem et fagligt oplæg deler RUM TIL MAGI mangeårig viden omkring pædagogisk indretning i teori og praksis. Med afsæt i et stort referencekatalog af fotos og cases fra tidligere projekter rundt om i hele Danmark.

    Vi giver gode råd og konkrete ideer til, hvorledes I som leder og pædagogisk personale, sammen med jeres børn i praksis, kan skabe et inspirerende lege- og læringsmiljø i jeres daginstitution. I oplægget er indlagt små refleksionspauser og øvelser, hvorigennem I vil se på jeres rum med nye øjne og dermed se nye muligheder.

    WORKSHOP / PÆDAGOGISK DAG

    Varighed 6 timer inkl. pauser. Pris 25.000 kr. + moms.

    Dagen indeholder et fagligt oplæg, rumanalyse og designplan.

    Workshoppen har sit afsæt i et fagligt oplæg og metoden RUMproces fra ide til virkelighed, som er et procesredskab som RUM TIL MAGI anvender til at analysere daginstitutionens eksisterende fysiske rum og indretning, samt danne ramme for planlægning af nye lege- og læringsrum. Vi klæder jer på til at bruge RUMprocessen i praksis og sammen skaber vi en designplan for jeres daginstitution.

FOREDRAG OG KURSER

  • RUM TIL MAGI et stærkt rådgivningsteam, der ofte sidder med ved bordet, når tanker om nybyg, renovering og re-design skal virkeliggøres. Vi sikrer, at der tages højde for børneperspektivet, den pædagogiske praksis og de lovmæssige krav, således at det omsættes og indtænkes i de første streger på tegnebrættet.

    Vi sørger for, at der er overensstemmelse mellem vision, praksis, arkitektur og indretning, således at de støtter hinanden og går op i en højere enhed.

RÅDGIVING

HVAD ER PÆDAGOGISK INDRETNING?

Pædagogisk indretning i en daginstitution refererer til den måde, hvorpå fysiske omgivelser, aktiviteter og lærematerialer er organiseret og planlagt for at understøtte børns læring, trivsel og udvikling. Det kan omfatte ting som layoutet af børnehaven, valg af legetøj og lærematerialer, og inddragelse af børnenes interesser og behov i planlægningen af aktiviteter og undervisning.

En god pædagogisk indretning i en daginstitution bør tage højde for de forskellige alderstrin og udviklingsbehov hos børnene, og skabe et miljø, der er stimulerende, engagerende og sikkert for dem. Det kan omfatte at skabe forskellige områder i børnehaven, fx et læsehjørne, et legerum og et kreativt område, og sørge for, at der er tilstrækkeligt med læring og legetøj tilgængeligt for børnene.